Admont, by i den østrigske delstat Steiermark; 2581 indb. (2011). Byen er beliggende 640 m.o.h. i Enns-dalen. Her grundlagdes i 1074 et benediktinerkloster. Det nedbrændte delvis i 1865, men blev genopbygget med stiftskirken i nygotik. Stiftsbiblioteket i rokokostil forblev ubeskadiget og er et af verdens største klosterbiblioteker med 200.000 bøger samt en stor samling middelalderhåndskrifter og inkunabler.