Kärnten

Kärnten, Østrigs sydligste delstat med grænse til Italien og Slovenien; 9533 km², 557.800 indb. (2012), heraf 95% tysksprogede. Klagenfurt er hovedstad. Kärnten er udformet som et bækken omkring Drava og dens biflod Gail. Bækkenet er omgivet af høje bjerge; mere end halvdelen af området ligger over 1000 m højde. Under ¹/₄ af arealet dyrkes, og deltidsbrug udgør mere end 60%; alligevel er landbrugsproduktion (mælk og kød) af stor betydning. Ca. halvdelen af området anvendes til skovdrift. Desuden foregår en betydelig brydning af mineralet magnesit til fremstilling af magnesium, cement og ildfaste sten. Herudover brydes brunkul samt bly- og zinkmalm. ¹/₃ af indbyggerne er beskæftiget inden for elektronik, elektroteknik, kemi og træforarbejdning samt tekstil- og læderindustri. Vandkraftværker ved Drava leverer ca. ¹/₃ af Østrigs elproduktion. Turisme, bl.a. til de store søer Wörther See, Ossiacher See og Millstätter See, er en vigtig indtægtskilde. Desuden er skiturismen i fremgang; efter Tyrol og Salzburg er Kärnten Østrigs mest søgte turistområde.

Kärnten var i romertiden en del af provinsen Noricum. I 976 blev Kärnten et selvstændigt hertugdømme, som fra 1335 tilfaldt habsburgerne. Byernes og de lokale verdslige og gejstlige jorddrotters magt var dog så stor, at der først ca. 1750 kom en egentlig habsburgsk centralforvaltning. 1849-1918 var Kärnten et selvstændigt kronland. Lejlighedsvise konflikter mellem slovenere, ca. 4% af befolkningen, og tysktalende kärntnere synes i slutningen af 1900-t. at være aftaget.