Mur, Mura, 435 km lang flod, der udspringer i Niedere Tauern i Østrig. På et stykke danner den grænsen mellem Østrig og Slovenien. Efter at have krydset det østligste Slovenien udgør den en del af Kroatiens grænse mod nord, inden den nær Legrad løber ud i Drava. Flere steder i Østrig udnyttes Mur til vandkraft.