• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flagstaff

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Flagstaff, by i det nordlige Arizona, USA; 60.600 indb. (2009). Den blev anlagt ved Santa Fe-jernbanen i 1880'erne og har siden været trafikknudepunkt og et vigtigt handelscenter (tømmer, kvæg). I forhold til udflugtsmål som fx Grand Canyon og Meteor Crater har den en central beliggenhed, som sammen med rekreative muligheder i de omgivende bjerge tiltrækker mange turister både sommer og vinter (skisport).

Byen er verdenskendt for sin forskning i astronomi og astro-geologi og rummer tre observatorier, heriblandt Lowell Observatory, hvorfra dværgplaneten Pluto blev opdaget i 1930.