Saint Augustine, by ved Atlanterhavskysten i det nordøstlige Florida, USA; 13.000 indb. (2010). Byen blev grundlagt af spanierne i 1565 og er den ældste bevarede europæiske by i USA. Seværdighederne omfatter fæstningsværket Castillo de San Marcos og den museumsagtige gamle bydel. Økonomien er baseret på turisme, der begyndte, efter at oliemagnaten Henry Flagler (1830-1913) bragte jernbanen hertil og opførte luksushotellet Ponce de León, nu Flagler College.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.