Bull Run, flod i Virginia, USA. Ved Bull Run blev der under Den Amerikanske Borgerkrig udkæmpet to slag hhv. 21.7.1861 og 29.-30.8.1862; begge slag sikrede Sydstaterne kontrollen over jernbaneknudepunktet Manassas Junction, hvorfor de ofte betegnes som Det Første og Det Andet Slag ved Manassas.
Det var i det første slag, at general Thomas J. Jacksons uvilje mod at trække sig tilbage, gav ham tilnavnet "Stonewall" Jackson og hans Virginia-tropper tilnavnet The Stonewall Brigade.
I det første slag deltog ca. 35.000 på hver side, mens der i det andet deltog 70.000 Nordstatstropper overfor 56.000 fra Sydstaterne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki