San Jacinto, flod i det sydøstlige Texas med udløb i Galveston Bay ca. 30 km øst for Houston. I 1836 besejrede oprørere under ledelse af Sam Houston en dobbelt så stor mexicansk styrke under præsident Santa Anna i et kortvarigt slag nær flodens munding; derefter anerkendte Mexico Texas' uafhængighed. Den flade kampplads kan i dag besigtiges fra toppen af et næsten 200 m højt monument i San Jacinto Battleground State Historical Park, og den 21. april, San Jacinto Day, er nationaldag i staten Texas.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki