mohikanere

Mohikanere er nordamerikanske indianere, hvis sprog tilhører den algonkinske sprogfamilie, og som oprindelig levede i området langs Hudsonfloden i den nuværende New York State. De drev svedjebrug, jagt og fiskeri og var handelsled mellem andre indianere.

Med hollændernes anlæg af handelsposter på Hudsonfloden blev mohikanerne et vigtigt led i pelshandelen, men sygdomsepidemier og konflikter decimerede og spredte gruppen. Omkring 1734 slog mange mohikanere sig ned i en kristen mission i Stockbridge, Massachusetts. I slutningen af 1700-tallet begyndte de en udvandring mod vest, og en del mohikanere og munsee-indianere samledes i 1800-tallet på et reservat i Wisconsin. Denne gruppe kendes i dag som Stockbridge-Munsee Band of Mohican. Deres efterkommere udgør i 2000-tallet ca. 3500 personer.

Betegnelsen forveksles ofte med mohegan, en anden algonkinsk gruppe, der oprindelig levede i det østlige Connecticut. Mohikanerne dannede forbillede for J.F. Coopers Den sidste Mohikaner (1826).