• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pueblo

Oprindelig forfatter Veber Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23605/=ud_a_9476.mp3?revision=1

pueblo, (sp. 'folk, landsby', af lat. populus 'folk'), byanlæg af sammenhængende huse af sten eller adobe (soltørret ler) i flere etager, hvor de enkelte husholdninger beboede et eller flere rum; husene er anlagt i terrasser. Byggeformen er karakteristisk for puebloindianerne i det amerikanske Sydvesten i historisk og forhistorisk tid. Anlægget omfatter to eller flere ceremonielle rum (kivaer), som ofte er helt eller delvis underjordiske og har adgang gennem taget. Disse bruges som kulthuse og klubhuse for mænd.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse