Mange mistede alt i krakket.
Af //Ritzau Scanpix.

Børskrakket 1929 er betegnelsen for en række kursfald på det amerikanske aktiemarked i Wall Street, New York, som indledte Den Store Depression i 1930'erne. I løbet af et par uger med kulmination i dagene den 24. til 29. oktober blev værdien af noterede aktier reduceret med ca. en tredjedel.

USA's økonomi var i midten og slutningen af 1920'erne præget af produktionsudvidelser, navnlig af varige forbrugsgoder, som kunne finansieres på afbetaling. Der herskede generel optimisme, og trods renteforhøjelser fra Federal Reserve Bank tog spekulationsopkøbene fart.

Dagene den 18. til 29. oktober 1929

Fra fredag den 18. oktober begyndte aviserne at omtale forventninger om kursfald. Mandag den 21. oktober blev der solgt over seks mio. aktier til stærkt faldende kurser, og torsdag den 24. oktober (Den Sorte Torsdag/Black Thursday) blev der omsat mere end 12 mio. aktier. Børstelegrafen var i perioder mere end en time bagefter noteringen, hvilket øgede usikkerheden. Om eftermiddagen forsøgte fremtrædende bankfolk med et vist held at standse panikken ved at organisere støtteopkøb.

Allerede mandag satte panikken dog ind igen, og tirsdag den 29. oktober (Den Sorte Tirsdag/Black Tuesday) kulminerede salget med over 16 mio. aktier; telegrafen var i perioder op til to og en halv time bagefter.

Krakket rystede tilliden til det amerikanske pengevæsen, og produktionen indskrænkedes. I 1933 var USA's BNP faldet med ca. en tredjedel, og en fjerdedel af arbejdsstyrken var uden job.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig