Den Gode Nabos Politik er præsident Franklin Roosevelts Latinamerikapolitik. Den brød med USA's hidtidige praksis, som gik ud på at intervenere militært i de latinamerikanske lande. Interventionerne skulle sikre, at landene tilbagebetalte deres lån og respekterede udenlandske investeringer. I lyset af den reducerede samhandel under depressionen søgte præsident Roosevelt fra 1933 at forbedre forholdet til Latinamerika. Under forgængeren Herbert Hoover var relationerne blevet bedre, men først under de amerikanske staters konference i Montevideo i 1933 gav udenrigsminister Cordell Hull officielt afkald på retten til at intervenere.

Faktaboks

Også kendt som

på engelsk Good Neighbor Policy

I 1934 ophævedes desuden det såkaldte Platt-amendment, som fastslog USA's ret til intervention i Cuba, og de amerikanske tropper blev trukket ud af Haiti. Den nye kurs stod sin prøve i 1938, da USA undlod at gribe ind over for Mexico, der havde eksproprieret udenlandske jordbesiddelser. Som følge af Den Gode Nabos Politik voksede samhandelen med Latinamerika, og under 2. Verdenskrig støttede regionen USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig