Andrew Jackson

Andrew Jackson var en amerikansk politiker og officer. Fra 1829 til 1837 var han USA's syvende præsident.

Andrew Jackson var jurist i Nashville og i 1796-1797 Tennessees første medlem af Repræsentanternes Hus. Derpå var han i 1797-1798 valgt til Senatet og i 1798-1804 højesteretsdommer i Tennessee.

Jackson udnævntes i 1802 til generalmajor i Tennessees milits. Under Den Amerikansk-engelske Krig nedkæmpede han i 1814 briternes allierede, creekindianerne, og inden meddelelsen om en fredsaftale havde nået USA, tvang han den 8. januar 1815 briterne til at opgive deres angreb på New Orleans. I 1817 lod han sine tropper invadere det spanske Florida, som i 1819-1821 blev købt af USA.

Andrew Jackson havde vundet stor berømmelse som militærhelt og blev foreslået som præsidentkandidat. I 1823-1825 var han igen senator for Tennessee, og i 1824 stillede han op ved præsidentvalget og fik flest stemmer. Ingen af kandidaterne fik dog flertal, og da valget derfor skulle afgøres af Repræsentanternes Hus, blev han vraget til fordel for John Quincy Adams. I 1828 stillede han atter op og vandt da stort over Adams.

Jackson tilhørte den antiføderalistiske fløj i amerikansk politik, som i 1820'erne samledes i Det Demokratiske Parti, og han tilskrives mottoet "Den bedste regering er den, der regerer mindst". Alligevel blev magten i Jacksons to perioder koncentreret omkring præsidentembedet, og igennem politiske udnævnelser efter det såkaldte spoils system placerede han loyale tilhængere på vigtige poster i administrationen. Jacksons præsidenttid var præget af modsætninger i forholdet til Kongressen især vedrørende spørgsmål om told- og banklovgivning.

Han bekæmpede centralbankens magt og nedlagde i 1832 veto mod en forlængelse af dens koncession. I 1832-1833 tvang han South Carolina til ligesom de øvrige delstater at acceptere indførelsen af en høj beskyttelsestold i Nullifikationsstriden.

Andrew Jackson fik stor betydning for folkestyret i USA. Under hans ledelse begyndte en systematisk opbygning af verdens første masseparti, som engagerede "den jævne mand" i valgopgør med etablerede økonomiske interesser. Han stod samtidig for en hårdhændet politik over for landets oprindelige befolkning og indledte storstilede tvangsforflyttelser fra USA øst for Mississippi. Han var en uforsonlig modstander af abolitionisterne og placerede Demokraterne som forsvarere for slaveriet.