Faktaboks

Chester A. Arthur

Chester Alan Arthur

Født
5. oktober 1829
Død
18. november 1886
Chester A. Arthur i 1882
Af /Library of Congress.

Chester A. Arthur var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti og fra 1881 til 1885 USA's 21. præsident.

I en tid med partipolitiske embedstildelinger og korruptionssager fik juristen Arthur fra 1871 til 1878 den indflydelsesrige post som tolddirektør i New York og blev valgt til vicepræsident i 1880. Da præsident James A. Garfield døde efter et attentat, overtog Arthur præsidentposten.

Chester A. Arthur skærpede indsatsen mod korruption og støttede reformer af det føderale embedsvæsen. Pga. manglende opbakning i sit parti blev han ikke genopstillet til præsidentposten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig