Emancipationsproklamationen var den amerikanske præsident Abraham Lincolns frigivelse af Sydstaternes slaver den 1.1.1863 under Den Amerikanske Borgerkrig. Proklamationen var en kompliceret politisk manøvre; det var ikke en ophævelse af slaveriet, men en frigivelse af rebellernes slaver. I sin egenskab af øverstkommanderende udsendte Lincoln Emancipationsproklamationen, hvorved krigen kom til at fremstå som et korstog mod slaveri.

Proklamationen fik stor militær betydning, fordi Unionshæren derved kunne benytte sorte soldater. I de stater, der støttede Unionen, blev slaveriet videreført indtil et nyt tillæg til forfatningen blev vedtaget i december 1865.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig