Fred M. Vinson, Frederick Moore Vinson, 22.1.1890-8.9.1953, amerikansk jurist og politiker. Fred M. Vinson blev født i Kentucky og uddannet fra Centre College Law School i 1911.
I 1924 blev han valgt til Repræsentanternes Hus (se Congress of the United States) og opnåede siden flere betroede embeder under Franklin D. Roosevelts regering under 2. Verdenskrig, bl.a. leder af Office of Economic Stabilization og senere Office of War Mobilization and Reconversion.
Efter krigen udnævnte Harry S. Truman Fred M. Vinson til Secretary of the Treasury (finansminister), og i 1946 blev han præsident for USA's højesteret, United States Supreme Court, et embede han beholdt indtil sin død.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki