• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Monroe

Oprindelig forfatter JSve Seneste forfatter Redaktionen

James Monroe.  Maleri af USA's femte præsident.

James Monroe. Maleri af USA's femte præsident.

James Monroe, 28.4.1758-4.7.1831, amerikansk politiker, USA's 5. præsident, 1817-25. Monroes politiske karriere begyndte i Virginia, som han repræsenterede ved Kontinentalkongressen 1783-86; 1790-94 sad han i Senatet. 1794-96 var han ambassadør i Paris, og efter nogle år som guvernør i Virginia og forhandlinger i 1803 med Frankrig om Louisiana-købet og med Spanien om Florida var han ambassadør i London 1803-07, hvorefter han vendte tilbage til lokalpolitik i Virginia. Under præsident Madison var Monroe 1811-17 udenrigsminister, 1814-15 tillige krigsminister. Med bilæggelsen af årtiers modsætninger mellem tilhængere og modstandere af føderalismen vandt Monroe præsidentvalget i 1816 og igen i 1820. Hans to præsidentperioder blev karakteriseret som "an era of good feelings". Grænsen til Canada blev fastlagt, Florida erhvervedes, og Missourikompromiset om slaveriets udbredelse blev indgået. Hans navn er især knyttet til de principper for USA's udenrigspolitik, som han i 1823 formulerede i den årlige tale til Kongressen, se Monroedoktrinen.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. James Monroe Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik