Jane Addams, 1860-1935, amerikansk socialpolitiker. Med sin kvæker- og collegebaggrund helligede Addams sig tidligt socialt arbejde. I et fattigt immigrantkvarter i Chicago grundlagde hun 1889 Hull-House, som blev inspiration for progressiv sociallovgivning i USA, beskrevet i selvbiografien Twenty Years at Hull-House (1910). Fra 1915 var hun aktiv pacifist og tildeltes 1931 Nobels Fredspris sammen med Nicholas Murray Butler.
Jane Addams
Faktaboks
Jane Addams
- Født
- 1860
- Død
- 1935
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.