Faktaboks

John Quincy Adams
Født
11. juli 1767
Død
23. februar 1848

John Quincy Adams blev tidligt ansporet til en politisk karriere. Allerede som ung jurist opnåede han anerkendelse fra højeste sted for en samling artikler, Publicola, hvori han gjorde op med Thomas Paines revolutionære forestillinger, fremsat i Rights of Man.

.

John Quincy Adams var en amerikansk politiker og diplomat. Han var USA's sjette præsident fra 1825 til 1829 og søn af præsident John Adams.

John Quincy Adams indtrådte i 1803 i Senatet som føderalist, men støttede senere den antibritiske politik under præsident Jefferson. I årene 1794-1817 var han amerikansk diplomat i en række europæiske lande, bl.a. Preussen, Holland, Rusland og Storbritannien. Som udenrigsminister i 1817-1825 stod Adams bag Monroedoktrinen i 1823.

Efter et uafgjort valg i 1824 udpegede Repræsentanternes Hus ham til præsident, skønt modkandidaten Andrew Jackson havde større folkelig opbakning. Med inspiration fra Alexander Hamilton og støtte fra Henry Clay ønskede Adams at gennemføre et program, som skulle fremskynde et amerikansk fællesmarked med vej- og kanalbyggeri, med støtte til uddannelse og med regulering af bankvæsen. Planerne fik dog kun begrænset støtte.

Efter i 1828 at have tabt valget til Andrew Jackson blev Adams samlingspunkt for oppositionen i Kongressen mod slaveriet i Sydstaterne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig