Konføderationsartiklerne er USA's første forfatning. Den blev endeligt vedtaget i 1781 og var i brug frem til 1789, hvor den blev erstattet af USA's forfatning.

Faktaboks

Også kendt som

Articles of Confederation

Konføderationsartiklerne blev udarbejdet af Kontinentalkongressen i årene 1775-1776 og blev forelagt de 13 tidligere britiske kolonier i 1777.

Indholdet i Konføderationsartiklerne

Konføderationsartiklerne indebar "et fast venskabsforbund" mellem stater, der bibeholdt deres "suverænitet, frihed og uafhængighed".

Forbundets politiske organ, Kongressen, bestod af ét kammer; de delegerede blev valgt i enkeltstaterne, og alle stater havde én stemme.

Kongressens magtbeføjelser

Kongressen havde betydelige magtbeføjelser over udenrigspolitik, indianerpolitik og pengevæsen, men kunne ikke pålægge borgerne skatter, ligesom den økonomiske regulering beroede i enkeltstaterne.

Territoriale spørgsmål

Mistro over for en fjern autoritet havde udløst Den Amerikanske Revolution, og en stærk binding til lokal politik gjorde det vanskeligt at håndtere territoriale spørgsmål og skabe kompromis mellem stater med og uden slaver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig