Stephen F. Austin, Stephen Fuller Austin, 1793-1836, amerikansk pioner, "grundlæggeren af staten Texas". Austin udvandrede 1822 fra Virginia og anlagde en bosættelse, der i 1839 blev udset til hovedstad for Texas og fik navn efter ham. Mens området hørte under Mexico, havde Austin forhindret, at negerslaveriet blev forbudt, og under Texas' løsrivelseskrig mod Mexico i 1835 stod han i spidsen for oprørsstyrkerne. Ved præsidentvalget 1836 i det uafhængige Texas blev Austin besejret af Sam Houston, men fungerede som udenrigsminister til sin død få måneder senere.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki