Spoils system er et begreb i amerikansk politik, der dækker det vindende partis ret til efter et valg at besætte embedsposter med egne tilhængere.

Faktaboks

Etymologi

Ordet spoil er engelsk spoil 'bytte, rov'.

Også kendt som

Plyndringssystemet.

En sådan praksis opstod i kølvandet på den første partidannelse i USA omkring 1800, men blev først navngivet i 1830'erne under demokraten Andrew Jacksons præsidentperiode. Betegnelsen tilskrives New York-senatoren William Marcy (1786-1857), som udtalte, at i politik gælder det som i krig, at "byttet tilhører sejrherren".

Systemet blev først begrænset med Pendleton Civil Service Act 1883, der påbegyndte opbygningen af et permanent føderalt regeringsapparat, som ikke var baseret på partiloyalitet, men på aflagte eksaminer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig