Donald Rumsfeld

Donald Rumsfeld var en amerikansk politiker. Rumsfeld blev uddannet på Princeton University og gjorde i tre år tjeneste i flåden. Han var republikansk medlem af Repræsentanternes Hus for Michigan i 1963-1969, rådgiver for præsident Nixon i 1970-1973, NATO-ambassadør i 1973-1974, stabschef i Det Hvide Hus i 1974-1975 og forsvarsminister under Gerald Ford i 1975-1977. Han havde derpå en række topstillinger i det private erhvervsliv; i 1983-1984 var han bl.a. national sikkerhedsrådgiver for Ronald Reagan. Rumsfeld var i 2001-2006 forsvarsminister i George W. Bushs regering, hvor han var en af de udenrigspolitiske høge og en ledende fortaler for udviklingen af et missilforsvar, SDI. Han var en af de ledende arkitekter bag invasionen af Irak i 2003.

Rumsfelds hovedmål var fra hans tiltrædelse at modernisere den amerikanske hær. Han var en ledende fortaler for anvendelsen af færre tropper og mere avanceret teknologi i militære operationer. Det kom blandt andet til at betyde, at USA's invasion i Irak i foråret 2003 blev foretaget med langt færre soldater end mange af hærens generaler fandt påkrævet. Mange iagttagere gav derfor Rumsfeld hovedansvaret for de kaotiske tilstande i Irak, som fulgte efter de egentlige kampe med Saddam Husseins hær. Kritikken førte til talrige krav om hans afgang fra regeringen. Det samme gjorde afsløringer i april 2004 af, at irakiske fanger var blevet mishandlet i Abu Ghraib-fængslet uden for Baghdad. Donald Rumsfeld påtog sig det politiske ansvar, men han beholdt både sin post og sin plads i præsident Bushs politiske inderkreds indtil Republikanernes nederlag ved midtvejsvalget i 2006.