Nationalgarden i USA er en del af det amerikanske militær som både kan operere indenfor og udenfor landets grænser. Mange af de omkring 450.000 soldater i Nationalgarden er reservister, dvs. civile amerikanere med borgerlige erhverv, der indkaldes til regelmæssig træning. De gør militærtjeneste i minimum fem uger om året, de fleste i de delstater, hvor de bor, men enheder fra Nationalgarden har også været anvendt både i fredsbevarende missioner og som reserveenheder i egentlige krigshandlinger.

Faktaboks

Også kendt som

National Guard

Nationalgardens kommandostruktur

Nationalgardens kommandostruktur er kompliceret. Den er sammensat af 54 separate organisationer, fordelt i de 50 delstater samt i territorierne Guam, Puerto Rico, De Vestindiske Øer og Washington, D.C. I delstaterne kontrolleres nationalgarden af guvernørerne, men samtlige organisationer er også under den føderale regerings kontrol og kan udkommanderes af USA’s præsident. I de fire territorier er det kun præsidenten der kan udkommandere Nationalgarden.

Udover opdelingen efter delstat eller territorium har Nationalgarden også været opdelt i Army National Guard og Aviation National Guard siden 1947. I den føderale regering sorterer de under Forsvarsministeriet, og ledes fra National Guard Bureau. I spidsen for dette står en 4-stjernet general, som på lige fod med stabscheferne for hæren, luftvåbnet, flåden, marinekorpset, og rumkorpset har en fast plads i Joint Chiefs of Staff – det råd af militære ledere, der rådgiver præsidenten, Forsvarsministeren og det Nationale Sikkerhedsråd i militære spørgsmål.

Nationalgardens historie

Historisk set har nationalgarden sine rødder tilbage til militser i de første nordamerikanske kolonier. Den første af disse blev oprettet i Massachusetts i 1636. Efter USA’s grundlæggelse blev det muligt for nationens præsident at indkalde og kontrollere militserne om nødvendigt. Det var dog først med vedtagelsen af den såkaldte Militia Act i 1903, at disse militser fik en samlet kommandostruktur og blev udrustet som en del af USA’s beredskab. En del af behovet kan tilskrives, at USA’s føderale hær kun under ganske særlige forhold (ved anvendelse af the Insurrection Act fra 1878) kan anvendes i forbindelse med sociale uroligheder indenfor USA’s egne grænser.

Nationalgarden i aktion

Nationalgarden er oftest under guvernørernes kontrol i de enkelte delstater, men flere præsidenter har i særligt tilspidsede situationer anvendt muligheden for at udkommandere den. Det har oftest været ukontroversielt, og det er oftest sket efter ønske fra en delstats guvernør, fx i forbindelse med naturkatastrofer. Det var eksempelvis tilfældet da orkanen Katrina hærgede i 2005.

I nogle få mere kontroversielle tilfælde har præsidenter taget kontrollen over nationalgarden i delstater mod den siddende guvernørs vilje. Det var tilfældet i 1957, da præsident Dwight D. Eisenhower under voldsomme uroligheder følte sig nødsaget til at sætte Nationalgarden ind for at sikre raceintegration på Little Rock Central High School i Arkansas, og da præsident John F. Kennedy under lignende omstændigheder gjorde det i Mississippi i 1962 og i Alabama i 1963.

2020 var et særligt aktivt år for Nationalgarden, der både blev anvendt i forbindelse med naturkatastrofer, håndtering af COVID-19-pandemien og sociale uroligheder i mange amerikanske byer. Næsten 100.000 soldater blev udkommanderet i løbet af året. Den 6. januar 2021 blev nationalgardister også udkommanderet for at genoprette lov og orden efter, at store grupper af præsident Trumps tilhængere stormede Kongressen for at forhindre dens medlemmer i formelt at anerkende Joe Biden som USA’s 46. præsident.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig