Paul Wolfowitz

© Polfoto/Wong-Maye-E/AP

Paul Wolfowitz ved åbningen af IMF og Verdensbankens møde i september 2006 i Singapore. Her talte han for at give Afrika højeste prioritet i bekæmpelsen af fattigdom.

Paul Wolfowitz, Paul Dundes Wolfowitz, f. 22.12.1943, amerikansk diplomat, 2005-2007 præsident for Verdensbanken. Wolfowitz er politolog og blev en ledende skikkelse i gruppen af såkaldte "neokonservative" intellektuelle og politikere. Han var i 1970'erne på forskellige måder engageret i udformningen af amerikansk forsvarspolitik i forbindelse med rustningskapløbet mellem supermagterne, og han var kritisk over for præsident Nixons og udenrigsminister Kissingers afspændingspolitik. Under præsidenterne Carter og Reagan beklædte Wolfowitz embeder i såvel forsvarsministeriet som udenrigsministeriet, og 1986-89 var han USA's ambassadør i Indonesien. I præsident George H.W. Bushs regering (1989-93) blev han viceforsvarsminister. Wolfowitz og hans ligesindede fik dog ikke lov til at sætte den politiske dagsorden i en regering, der var domineret af såkaldte "realister". Anderledes stor indflydelse fik han, da George W. Bush i 2001 blev indsat som præsident. Han blev atter viceforsvarsminister, og hans tanker blev i 2002 udmøntet i den såkaldte Bush-doktrin, der bl.a. hævdede USA's ret til forebyggende militære angreb. Wolfowitz var også en af hovedarkitekterne bag USA's invasion af Irak i 2003. Det var hans opfattelse, at et regimeskifte her kunne være med til at igangsætte en demokratisk transformation i hele Mellemøsten. Wolfowitz forlod i juni 2005 kredsen af udenrigspolitiske rådgivere omkring præsident George W. Bush, da han blev udnævnt som chef for Verdensbanken. I denne stilling opprioriterede han kampen mod korruption, men blev 2007 tvunget til at træde tilbage efter anklager om nepotisme.