Faktaboks

Ronald Reagan

Ronald Wilson Reagan

Født
6. februar 1911, Tampico, Illinois, USA
Død
5. juni 2004, Bel-Air, Los Angeles, Californien, USA

Ronald Reagan. Reykjavík, oktober 1986: Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov mødes for at tale om nedrustning.

.

Ronald Reagan svinger med cowboyhatten efter at have holdt en tale i The National Law Enforcement Council, det amerikanske råd for håndhævelse af lov og orden, 29. juli 1987. Reagans image som præsident var ofte svært at skelne fra rollerne som filmhelt, hvilket sandsynligvis var en medvirkende årsag til hans store popularitet hos den amerikanske befolkning.

.

Ronald Reagan. Foto fra 1992.

.

Ronald Reagan. Præsident Reagan og den britiske premierminister Margaret Thatcher til NATO møde i 1988.

.

Ronald Reagan var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Han var USA's 40. præsident og bestred posten fra 1981 til 1989. I årene 1967 til 1974 var han guvernør i delstaten Californien.

Reagans økonomiske politik, populært kaldet reaganomics var særligt kendt for skattenedsættelser samt for at skære i sociale udgifter. Udenrigspolitisk var han kendt for at anlægge en hård kurs mod Sovjetunionen og dens allierede.

Reagan fik en del af æren for sammen med sin sovjetiske modpart, Mikhail Gorbatjov, at bringe den kolde krig til ophør.

Ronald Reagans tidlige karriere

Med en eksamen fra college og en kort karriere som sportsreporter bag sig indledte Reagan i 1937 en mere end 25 år lang karriere som filmskuespiller. Han medvirkede i mere end 50 film og var desuden i flere perioder formand for filmskuespillernes fagforening (Screen Actors Guild).

I denne egenskab deltog han i slutningen af 1940'erne aktivt i Kongressens bestræbelser på at dæmme op for en påstået kommunistisk indflydelse i Hollywood. I 1950'erne blev filmrollerne gradvist erstattet af rollen som tv-vært for General Electric.

Reagans politiske gennembrud

Ideologisk bevægede Reagan sig mod højre og fik i 1964 sit politiske gennembrud med en tv-tale til fordel for Republikanernes præsidentkandidat, Barry Goldwater.

Guvernør i Californien

Den forhenværende skuespiller blev de konservative republikaneres nye håb, og to år senere vandt han guvernørvalget i Californien. I otte år var Reagan guvernør i USA's mest folkerige stat, men ambitionerne rakte videre.

Præsidentkandidat 1968 og 1976

Allerede i 1968 havde han stillet op til præsidentvalget, og i 1976 gjorde han atter forsøget. De fleste iagttagere regnede ham dog for at være for konservativ til at vinde et nationalt valg. Nogle mente også, at han var for gammel til embedet.

1980: Reagan vinder præsidentvalget

Ved valget i 1980 havde meget dog ændret sig til Reagans fordel. Med et overbevisende flertal besejrede Reagan den siddende præsident, Jimmy Carter, og han blev indsat som præsident i 1981.

Politisk højredrejning

1970'ernes økonomiske krise samt de alvorlige skår, som Vietnamkrigen og gidselkrisen på den amerikanske ambassade i Teheran i 1979-1980 havde sat i den nationale selvfølelse, var blandt hovedårsagerne til en markant politisk højredrejning. Reagan fik endvidere støtte fra det netværk af konservative og religiøse organisationer, der blev kendt som The New Right.

Attentatforsøg og genvalg

Reagan besad ingen detaljeret viden om de politiske og administrative problemer, regeringen stod overfor. Han koncentrerede sig om de store linjer og overlod detaljerne til andre. Først og fremmest besad han evnen til at sælge sit politiske budskab.

Hans charme og smittende optimisme var med til at gøre ham populær blandt amerikanerne. Denne popularitet steg yderligere, efter at han i marts 1981 blev såret under et attentatforsøg. I 1984 blev Reagan med et overvældende flertal valgt for endnu en periode.

Afvikling af velfærdsstaten

Som den første præsident siden 1930'ernes New Deal havde Reagan det som sit erklærede mål at afvikle velfærdsstaten. Hans økonomiske politik, populært kaldet reaganomics, bestod bl.a. i en drastisk beskæring af de sociale udgifter og store skattenedsættelser.

Reaganomics

Reaganomics kombinerede monetarisme og udbudsøkonomi, supply-side economics, hvor monetarismen skulle bremse inflationen, og store skattelettelser til erhvervslivet og de velstillede skulle få velstanden til at sive nedad.

På trods af skattelettelserne og en voldsom optrapning af de militære udgifter hævdede fortalerne for reaganomics, at statsbudgettet ville balancere på grund af sociale nedskæringer og en øget økonomisk aktivitet. Ønsket om at tilgodese erhvervslivet udmøntedes i deregulering, svækkede miljøkrav og en skærpet kurs over for fagbevægelsen.

Nogen konservativ revolution blev der dog ikke tale om. Basale velfærdsprogrammer som Social Security og Medicare pillede Reagans regering ikke ved, og underskuddet på statsbudgettet blev fordoblet i perioden 1981-1986.

Reagans udenrigspolitik

Udenrigspolitisk anlagde Reagan fra sin tiltrædelse en hård kurs over for Sovjetunionen og dens allierede, ikke mindst i Latinamerika; som et led i den største amerikanske oprustning i fredstid indgik bl.a. planerne for SDI, et missilforsvarssystem i rummet.

Invasion af øen Grenada

USA invaderede i 1983 øen Grenada og fordrev øens marxistiske regering, men belært af Vietnam afholdt Reagan sig fra at engagere amerikanske tropper i omfattende og langvarige militære konflikter. Hemmelige aktiviteter skabte dog også politiske problemer for Reagan.

Iran-contra-affæren

Den såkaldte Iran-contra-affære, som udsprang af forsøget på at destabilisere det sandinistiske styre i Nicaragua, kastede en lang skygge over de sidste to år af Reagans embedsperiode.

Den kolde krig

Derimod kunne Reagan høste en del af æren for sammen med sin sovjetiske modpart, Mikhail Gorbatjov, at have bragt den kolde krig til ophør. Efter i december 1987 at have underskrevet den såkaldte INF-aftale sammen med Gorbatjov om skrotning af mellemdistancevåben var Reagan ved sin afgang godt et år senere en af de mest populære præsidenter i amerikansk historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig