Faktaboks

Walter Reuther
Født
1. september 1907
Død
9. maj 1970
Walter Reuther.
Walter Reuther i Det Ovale Kontor den 12. december 1952.
Af /National Archives and Records Administration.

Walter Reuther var en amerikansk fagforeningsleder og politisk aktivist.

I 1946 blev Reuther formand for den magtfulde fagforening United Automobile Workers of America (UAW), og i 1952 blev han også formand for Congress of Industrial Organizations (CIO). Han var med til at rette fagbevægelsens opmærksomhed mod emner som overskudsdeling, pensionsordninger, flere feriedage, sygeforsikring samt sorte amerikaneres borgerrettigheder.

Reuther havde opnået status som en af USA's ledende liberale skikkelser, da han i 1970 omkom i et flystyrt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig