Manufacturing Belt, Industribæltet, siden 1925 en populær betegnelse for det nordøstlige USA, fra Atlanterhavsbyerne i øst til Chicago i vest, der indtil 1950'erne var landets førende industriregion. Siden har nøgleindustrier som bl.a. jern- og stålindustri og bilindustri været hårdt ramt af fabrikslukninger, samtidig med at regionen som helhed har haft svært ved at tiltrække nye virksomheder. Nedsættende omtales regionen i dag som "Rustbæltet".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.