USA, United States of America, forbundsstat i Nordamerika, som i kraft af sin politiske, militære og økonomiske førerstilling har været den mest magtfulde og indflydelsesrige nation efter 2. verdenskrig.
Mens de nuværende grænser og oversøiske besiddelser i store træk har ligget fast fra 1900, er der via militærbaser, alliancer og samarbejdsaftaler sket en eksplosiv udvidelse af landets interessesfærer, samtidig med at "the American way of life" har bredt sig til næsten alle afkroge af verden jf. amerikanisering.
Landets motto, "In God We Trust", kendes fra 1860'erne og blev officielt i 1956.
| Dansk navn | USA |
| Lokalt navn | United States of America |
| Engelsk navn | United States of America |
| Uafhængighed | 1783 |
| Areal | 9.670.000 km2 |
| Indbyggertal (2010) | 308.700.000 |
| Hovedstad | Washington, D.C. |
| Sprog | engelsk (off.), spansk og andre indvandrersprog, ca. 150 indianske sprog, hvoraf mange er ved at forsvinde |
| Befolkning | hvide 84% (heraf 11% hispanics), sorte 12%, asiater og stillehavsfolk 3%, indianere og inuit 1% |
| Religion | protestanter 58%, katolikker 21%, andre kristne 6%, jøder 2%, muslimer 2%, andre el. ingen 11% |
| Møntenhed | U.S. dollar |
| Møntkode | USD |
| Nationalitetsmærke til biler | USA |
| Nationalitetsmærke til fly | N |
| Internetdomænenavn | .us - dog meget sjældent brugt, da de særlige domæner såsom .com og .org benyttes |
| BNP pr. indb. (2007) | 37574 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 75 år, kvinder 80 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,948 |
| Indeks for levevilkår (position) | 8 |
Landets økonomiske styrke er baseret på store råstofforekomster, frugtbare jorde og en særdeles innovativ industri, som i bestemte nøglesektorer bygger på et tæt samarbejde mellem forbundsregering, forskningscentre og private former. Befolkningens størrelse og i flere henseender sammensatte karakter er resultatet af en indvandring, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Med de i forfatningen lovfæstede personlige friheder har USA herved udviklet sig til et både multikulturelt og pluralistisk samfund. Til samfundets mindre flatterende sider hører en fortsat økonomisk og social ulighed med udbredt kriminalitet og fattigdom til følge, især blandt etniske minoriteter i de store byer. Uanset klasseskel og herkomst er amerikanerne præget af en tro på personlig frihed og succes og en stærk patriotisme, der knytter sig til præsidentembedet og nationale symboler som den hvidhovedede havørn, flaget og Frihedsgudinden.
Flaget i sin nuværende form blev indført i 1960. Læs mere om USA's nationalflag.
USA består af 50 delstater og strækker sig over fire tidszoner. Læs mere om USA's geografi.
Det dominerende sprog er amerikansk engelsk. Læs mere om USA's sprog.
Mere end 90% af den amerikanske befolkning tror på Gud. Læs mere om religion i USA.
Den amerikanske forfatning er fra 1789. Det politiske system er reelt et topartisystem. Læs mere om USA's forfatning og politiske partier.
USA har verdens største økonomi. Læs mere om USA's økonomi.
I 1786 vedtog Kongressen at indføre møntenheden en dollar a 100 cent. Læs mere om USA's møntvæsen.
USA er præget af store sociale forskelle. Læs mere om USA's sociale forhold.
Det amerikanske sundhedssystem er i høj grad privat finansieret. Læs mere om USA's sundhedsforhold.
Det amerikanske retssystem bærer præg af det engelske common law-system. Læs mere om USA's retssystem.
USA har verdens største og mest moderne militær. Læs mere om USA's militær.
Uddannelse i USA er i høj grad decentralt styret og vokset frem på baggrund af lokale initiativer. Læs mere om USA's uddannelsessystem.
Moderne amerikansk forskningspolitik blev skabt på grundlag af erfaringerne med store forskningsprojekter under og efter 2. Verdenskrig. Læs mere om USA's forskning.
USA har været et foregangsland på biblioteksområdet. Læs mere om USA's biblioteksvæsen.
De enkelte delstater har egne arkivinstitutioner, og på lokalt niveau findes talrige arkiver. Læs mere om USA's arkiver.
Amerikanske aviser, radio og tv har haft stor indflydelse i resten af verden. Læs om USA's massemedier.
Læs om den amerikanske billedkunst fra koloniseringen og frem.
I 1600- og 1700-t. prægedes det amerikanske kunsthåndværk i vid udstrækning af engelsk smag og stil hos det højere borgerskab. Læs mere om USA's kunsthåndværk og design.
Fra begyndelsen af 1600-t. var bygningskunsten præget af de forskellige byggetraditioner, som landets mange indvandrere bragte med sig. Læs mere om USA's arkitektur.
USAs litteraturhistorie fortæller traditionelt om den hvide mands ankomst til Amerika og udviklingen til en litterær enhedskultur. Læs mere om USA's litteratur.
Den ældste teatertradition i det nuværende USA er et spansksproget folkeligt teater, hvis rødder kan dateres tilbage til slutningen af 1500-t. Læs mere om USA's teatertraditioner.
Folkedanse og klassisk ballet var en del af de europæiske indvandreres kulturelle bagage. Læs mere om dans i USA.
Musikkens historie i USA begynder med de første bosættelser af europæiske indvandrere i 1600-t. Læs mere om kunstmusikken i USA. USAs populærmusik afspejler nationens sammensathed, og dens udvikling er tæt knyttet til udviklingen af massemedierne. Læs mere om populærmusik i USA.
Amerikansk film indtager en særlig plads i den vestlige kultur. Siden 1920’erne har den amerikanske filmindustri haft global dominans. Læs mere om USA's filmtradition.
Sport er en integreret del af moderne amerikansk kultur. Læs mere om sport i USA.
USAs køkken er i høj grad præget af etniske og regionale traditioner. Læs mere om USA's køkken.
USA udviklede sig i 1900-t.s sidste to årtier til et betydende vinland. Læs mere om USA's vin.
Den moderne stat USA hviler på de engelske kolonier, der blev oprettet på den nordamerikanske østkyst i 1600-tallet. Læs mere om USA's historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
USA. Den berømte hængebro Golden Gate Bridge, San Franciscos vartegn. Den blev åbnet i 1937 og bærer en sekssporet motorvej.
USA. Frihedsgudinden på øen Liberty Island, New York. Oprindelig hed statuen Friheden, der oplyser verden. Bogen i gudindens venstre hånd bærer indskriften July 4, 1776 til minde om den amerikanske uafhængighedserklæring; ved statuens fødder er trælbindingens lænker fra den gamle verden brudt, og soklen bærer som indskrift et digt af Emma Lazarus (1849-87) med indledningsordene Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter frihed.
Viser 5 af 5 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25633308.601.svg (10.41 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658678.601.svg (507.34 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki