Colorado

© Gyldendal

Colorado.

Colorado, bjergstat i det vestlige USA; 270.000 km², 5,1 mio. indb. (2011). Hovedstad er Denver med 600.200 indb. (2010). Optaget i unionen i 1876 som den 38. stat. Tilnavn: The Centennial State.

Over 80% af befolkningen bor i et bybælte, der strækker sig langs foden af Rocky Mountains fra Fort Collins i nord via de to største byer, Denver og Colorado Springs, til Pueblo i syd. Dette stærkt trafikerede bælte markerer overgangen mellem den flade, halvtørre prærie i øst (ca. ²/₅ af arealet) og bjergkæderne og de højtliggende plateauer i vest. Prærien domineres af mekaniserede kunstvandingsbrug (hvede, majs, sukkerroer, lucerne), mens bjergområderne dækkes af skove, iblandet græsgange og dyrkede felter. Højeste punkt er Mt. Elbert (4399 m) efterfulgt af mere end 800 snedækkede tinder på over 3000 m. Nær vandskellet Continental Divide udspringer flere store floder, hvoraf South Platte og Arkansas har afløb på østsiden, mens den vandrige Colorado River er stærkt reguleret og siden 1959, da det imponerende Colorado-Big Thompson Project stod færdigt, via rørledninger har leveret vand til prærieområderne som supplement til hastigt svindende grundvandsreserver. Se Ogallala Aquifer.

I tilknytning til landbruget findes sukkerfabrikker, bryggerier (Coors) og en betydelig kødindustri. Andre vigtige brancher er elektronikindustri, kemisk industri samt fly- og rumfartsindustri, der via føderale investeringer har været en væsentlig årsag til industrivæksten siden 2. Verdenskrig. Adskillige forskningslaboratorier drives også for føderale midler, heriblandt et af verdens førende centre for atmosfærens udforskning, NCAR i Boulder. Colorado er hjemsted for flybaser, hovedkvarteret for Den Nordamerikanske Luftforsvarskommando (NORAD) og US Air Force Academy i Colorado Springs. Den tidligere altdominerende minedrift har mindsket betydning, men foruden en stor produktion af kul, olie og naturgas er Colorado stadig blandt USAs førende producenter af guld, sølv, uran og legeringsmetaller (molybdæn, vanadium mfl.). Flere af 1800-t.s mange små minebyer, bl.a. Aspen, Breckenridge og Telluride, er siden 1950'erne genopstået som eksklusive feriecentre, der navnlig om vinteren tiltrækker turister i milliontal (skisport). Herudover byder bjergområderne på kurbade, rafting, fiskeri, golf og cykling, som alt i alt har gjort turismen til et af statens største og hurtigst voksende erhverv. Til seværdighederne hører nationalmonumenterne Black Canyon og Great Sand Dunes samt nationalparkerne Rocky Mountain og Mesa Verde.

USA erhvervede det meste af Colorado ved Louisianakøbet i 1803, og resten blev annekteret 1848. Den amerikanske bosættelse tog dog først fart efter guldfund omkring 1860 og med jernbaneforbindelserne i 1870'erne, da de oprindelige indbyggere, præriestammerne cheyenne og arapahoe i øst og bjergindianerne ute i vest, blev tvangsforflyttet til Oklahoma og Utah. Sølvfund ved Leadville i 1877 førte til en femdobling af indbyggertallet i løbet af 1880'erne, men det følgende årtis stramme pengepolitik i USA begrænsede sølvproduktionen og kastede staten ud i en langvarig økonomisk krise.