Grand Canyon

Geologi

Grand Canyon er skåret ned i en ca. 1500 m tyk, vandretliggende lagserie af palæozoiske sedimenter samt visse steder i et underliggende grundfjeld bestående af prækambriske bjergarter. Sedimenterne omfatter sand-, silt- og kalksten samt lerskifre. Grundfjeldet består bl.a. af glimmerskifer (schist) og granit. Tilsammen repræsenterer de blottede bjergarter langs kløftens vægge en geologisk historie, der strækker sig over ca. 2000 mio. år.

© Martin Bassett efter Poul-Henrik Larsen

Grand Canyon. Blokdiagrammet viser kløften i tværsnit med markering af de enkelte aflejringer, deres tykkelser, aflejringsmiljøer og alder. Længst tv. er vist en geologisk tidsskala.

© Mathilde foto/Søren Lauridsen

Grand Canyon. I baggrunden ses den vandrette, oprindelige overflade, i hvilken Colorado River i løbet af ca. 5 mio. år har skåret sig indtil 1800 m ned. Området hører til blandt USAs kendteste landskaber. Grand Canyon er optaget på Verdensarvlisten. Fotografi fra 1996.

Det typiske trappeformede udseende af kløftens sider skyldes de individuelle bjergarters forskellige modstandsdygtighed over for erosion. Bjergarter som granit, kalk- og sandsten er relativt hårde og danner de stejleste klinter og skråninger.

Den oprindelige Colorado River drejede mod sydøst umiddelbart øst for den nuværende kløft og løb til en daværende sø. Rio Grande havde sit udspring i søen og afvandede denne i sydøstlig retning til Den Mexicanske Golf. I forbindelse med åbningen af Den Californiske Golf på vestkysten af kontinentet for ca. 5 mio. år siden ændrede dræneringsforholdene sig inde i landet. Den daværende Hualapai River, der mundede ud i golfen, fik kontakt med Colorado River, som derved skar sig ned i de fladtliggende sedimenter med dannelse af Grand Canyon som resultat.

Inden for den sidste mio. år har der adskillige gange været vulkansk aktivitet i den vestlige del af kløften, hvor man i dag kan observere flere mindre askekegler. Vulkanismen har medført, at smeltet lava mindst ti gange er flydt ud i kløften og derved har blokeret Colorado River i sit løb. Denne naturskabte opdæmning har skabt midlertidige søer, der alle igen er blevet tømt ved flodens fortsatte erosion og nedbrydning af lavadæmningerne.