Interstate Highway System, USAs over 70.000 km lange net af motorveje, der forbinder delstaterne og næsten alle større byer. Systemet blev vedtaget under 2. Verdenskrig (1944) for bl.a. at tjene det nationale forsvar, men blev først for alvor igangsat, efter at Kongressen i 1956 bestemte, at forbundsregeringen skulle betale 90% og ikke, som først vedtaget, 50% af udgifterne. Systemet favoriserer de befolkningstætte stater i øst, mens der er langt mellem de nord-syd-gående forbindelser i præriestaterne og bjergstaterne mod vest.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki