Det meste af Californien har subtropisk klima med lune vintre på 8-13 °C i koldeste måned (ekskl. bjergområder). Om sommeren er der derimod store forskelle mellem kystegnene og det indre af landet: Pga. den kolde Californiske Havstrøm er julitemperaturen kun 15-21 °C fra San Francisco til San Diego, mens Colorado- og Mojaveørkenerne i syd og SØ når op over 30 °C. Varmest er der i den lavtliggende Death Valley (86 m under havoverfladen) med gnsntl. 39 °C i juli.

Forskellene i nedbør og plantevækst er også betydelige. De nordlige egne har stort nedbørsoverskud og dækkes af nåleskov; heriblandt de berømte redwood-skove med nogle af verdens ældste og højeste træer (forskellige arter af Sequoia). De sydlige egne (fra omkring San Francisco og sydpå) har tiltagende nedbørsunderskud og dækkes af maki (chaparral) og ørkenvegetation (yucca, kreosotbusk, kaktus m.fl.).

Skønt Sydcalifornien har ringe nedbør og utilstrækkelige grundvandsresurser, er det et af de mest vandforbrugende områder i verden; navnlig pga. landbruget, der står for 80-85% af forbruget, men også pga. et stort privatforbrug (græsplæner, swimmingpools osv.). Vandet må derfor hentes langvejsfra via kanaler og rørledninger, hvilket til stadighed har givet problemer i forhold til kildestederne. Hertil hører Owens River i Sierra Nevada og grænsefloden til Arizona, Colorado River, der forsyner Los Angeles og landbrugene i Coachella Valley og Imperial Valley nær grænsen til Mexico. Efter færdiggørelsen af Californiens to største vandprojekter, Central Valley Project (1951) og State Water Project (1990), er de største leverancer dog kommet nordfra; bl.a. gennem den 700 km lange California Aqueduct, der forsyner Central Valley og visse byområder syd for Tehachapi-bjergene. Sammen med et stort forbrug af kunstgødning og pesticider er den intensive kunstvanding baggrunden for de høje høstudbytter. Til gengæld er landbruget herved også en væsentlig forureningskilde, ligesom flere arealer efterhånden har måttet opgives pga. tilsaltning.

Reguleringen af floderne har skabt mange dæmningssøer og muliggjort opførelsen af en række store vandkraftværker, der tilsammen dækker 20 % af elforbruget. Resten stammer fra varmekraft (især naturgas) og i mindre grad kernekraft og vedvarende energi. Det meste af olien, USA's tredjestørste produktion og Californiens klart vigtigste mineralprodukt, benyttes til fremstilling af benzin, dieselolie og andre raffinerede produkter.

I januar 2001 blev store dele af Nordcalifornien ramt af en strømafbrydelse, da de private elselskaber ikke kunne levere tilstrækkelig med billig energi. Den kritiske situation, der fulgte efter en liberalisering af elmarkedet året forinden, blev afværget, da guvernør Gray Davis (f. 1942) midlertidigt lod statens Department of Water and Resources varetage leverancerne. I redningsplanen indgik en ekstra bevilling til modernisering og udbygning af Californiens kraftværker.

I alt 45 % af landarealet ejes af forbundsregeringen dels i form af militærbaser og testarealer (især i ørkenområderne), dels i form af naturparker, indianerreservater og nationalskove. Resten udnyttes hovedsagelig til ekstensiv kvægavl (20 %), privat skovbrug (20 %) og agerbrug (9 %).

Bjergområderne rummer en varieret natur og gode muligheder for skiløb, jagt, fiskeri og lignende aktiviteter. Californiens største sø Lake Tahoe og højeste bjerg Mt. Whitney (4418 m) ligger begge i de østlige Sierra Nevada-bjerge, som mod nord fortsætter i Cascade Range med endnu svagt aktive vulkaner, fx Lassen Peak (3181 m). Et andet fremtrædende bjergsystem er de 600-1800 m høje Coast Ranges langs Stillehavskysten. Systemet består af en række parallelle kæder, der er gennemsat af utallige brud, heriblandt den over 800 km lange San Andreas-forkastning, langs hvilken der hvert år optræder mange jordskælv. Nogle af de kraftigste, med omfattende ødelæggelser til følge, fandt sted i San Francisco-området i 1906 og 1989 efterfulgt af næsten lige så alvorlige jordskælv i det nordlige Los Angeles i 1994.

Læs videre om Californiens vine eller læs om Californien generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig