• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Californien

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter sthornval

Californien.

Californien.

Californien, California, stat i det vestlige USA mod Stillehavet, 411.049 km2, 37,3 mio. indb. (2010). Hovedstad Sacramento (466.500 indb.). Optaget i unionen i 1850 som den 31. stat; tilnavn: The Golden State.

I 1963 blev Californien den folkerigeste stat i USA, hvor den blot 100 år tidligere var næsten ubeboet. Siden er afstanden til nummer to, staten New York, vokset stærkt. Føjer man hertil, at Californien har USA's største vareproduktion, handel og økonomiske omsætning, er det klart, at staten indtager en særstilling blandt de 50 amerikanske delstater; var Californien således selvstændigt, ville dens økonomi være verdens ottende største.

Californien. Yosemite National Park.

Californien. Yosemite National Park.

Befolkning

Siden 1850 har den årlige befolkningsvækst været 4,1% i gnsn. Den hastige vækst er resultatet af en stor indvandring, der er fortsat, siden guldfundene i 1848 igangsatte den første store indvandringsbølge. Læs mere om Californiens befolkning.

Økonomi

Af USA's 50 delstater er Californien blandt de førende inden for næsten alle økonomiske sektorer: fra landbrug og industri til handel samt bank- og finansvirksomhed m.m.Læs mere om Californiens økonomi.

Klima, natur og resurser

Det meste af Californien har subtropisk klima med lune vintre på 8-13 °C i koldeste måned (ekskl. bjergområder). Om sommeren er der derimod store forskelle mellem kystegnene og det indre af landet. Læs mere om Californiens klima, natur og resurser.

Californien. Klippeøen Alcatraz i San Francisco-bugten var 1859-1934 et befæstningsanlæg  med militærfængsel og til 1972 et flugtsikkert forbundsfængsel. I dag er den udlagt til rekreativt område.

Californien. Klippeøen Alcatraz i San Francisco-bugten var 1859-1934 et befæstningsanlæg med militærfængsel og til 1972 et flugtsikkert forbundsfængsel. I dag er den udlagt til rekreativt område.

Vin

Californien producerer 90% af al vin i USA og kaldes med rette for vinstaten. Den årlige produktion er på 2 mia. flasker fra et areal på 130.000 ha, men hertil kommer spisedruer og rosiner fra et lige så stort område. Læs mere om vine fra Californien.

Historie

Nordamerikas største koncentration af indianere levede i adskilte jæger- og samlergrupper i Californien, da Juan Cabrillo (d. ca. 1543) i 1542 som den første europæer udforskede kysten. Læs mere om Californiens historie.