Great Basin, ørkenagtig og tyndtbefolket højslette i det vestlige USA mellem Sierra Nevada i Californien og Wasatch Range i Utah; ca. 500.000 km2, heraf hovedparten i Nevada og Utah. Landskabet præges af afløbsløse saltsøer og flade sletter, der adskilles af stejltstående nord-syd-gående bjergkæder (brudbjerge) på gennemsnitlig 900-1500 m. Sletter og saltsøer, bl.a. Great Salt Lake, er rester af ferskvandssøer fra sidste istid. Bortset fra bjergene, der får mest nedbør, er området præget af sparsom vegetation, der domineres af tørke- og saltresistente vækster. Bjergene benyttes bl.a. til græsning for kvæg og får, mens der på sletterne stedvis dyrkes kunstvandede foderafgrøder. Ved Wheeler Peak i Nevada (3982 m) oprettedes i 1986 Great Basin National Park, der rummer imponerende kalkstenshuler og over 3000 år gamle eksemplarer af børstekoglefyr. Laveste sted er gravsænkningen Death Valley i Californien (-86 m).