Long Island, ø i staten New York, USA, øst for Manhattan; 4463 km2. I vest ligger bydelene Queens og Brooklyn, der begge indgår i New York City. Resten af den 200 km lange ø udgøres af forstæder og sammenvoksede småbyer og længst mod øst af områder med gartnerier og landbrug. Især sydkysten er rig på sandstrande og rekreative faciliteter, bl.a. Coney Island og Rockaway Beach.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.