Platte River, Nebraska River, flod i USA; ca. 1600 km fra staten Colorado i Rocky Mountains til Missouri River syd for Omaha i Nebraska. Med bifloderne North Platte og South Platte afvander den 223.000 km2, heraf hovedparten i Nebraska, hvor den udnyttes til kunstvanding og vandkraft. Største dæmningssø er Lake McConaughy bag Kingsley Dam.