New York City (Historie)

New York City (Historie), I 1524 besejlede Verrazano farvandet ud for New York, men først ca. 100 år senere anlagde Det Hollandsk-vestindiske Kompagni en befæstet handelsstation, Nieuw Amsterdam, på sydspidsen af Manhattan, som hollænderne købte af indianerne. I 1664 blev Nieuw Amsterdam erobret af englænderne, der omdøbte den til New York. Med den gunstigt beliggende, isfrie havn voksede handelen i New York, hvor der dog også var voksende utilfredshed med det britiske styre. Da Parlamentet i London i 1763 vedtog Stempelloven, iværksattes i New York en effektiv boykot af britiske varer. Efter træfninger på Long Island i 1776 lykkedes det briterne at tvinge oprørshæren under George Washington tilbage til New Jersey; New York var således under hele Den Amerikanske Revolution britisk besat. Indtil 1790 var byen USA's hovedstad og indtil 1797 hovedstad i staten New York.

Byens økonomiske og handelsmæssige betydning blev yderligere styrket, da Eriekanalen blev åbnet 1825, og fra ca. 1840 gik indvandringen til USA især via New York (se Ellis Island), hvor der opstod jødiske, irske og italienske enklaver. Med støtte fra indvandrergrupper, der monopoliserede dele af den offentlige sektor, blev byen fra midten af 1850'erne politisk domineret af Tammany Hall, det demokratiske partiapparat, og dets boss-styre; skandaler og korruption fortsatte således med at præge New York også efter sammenlægningen i 1898 af de fem kommuner Manhattan, Brooklyn, Queens, Bronx og Staten Island (indtil 1975 Richmond).

Læs mere om New York.