riffel, gevær med rifling, dvs. spiralformede udfræsninger i geværløbet. Under affyring tvinger riflingen projektilet i hurtig rotation omkring længdeaksen, hvilket giver det forøget stabilitet i hele skudbanen og reducerer ydre påvirkninger; herved opnås større præcision og rækkevidde end med et glatløbet gevær.
Rifler med simpel rifling blev benyttet til jagt allerede fra midten af 1500-t. og i begrænset omfang anvendt af militære skarpskytter fra midten af 1700-t.
Claude-Etienne Miniés (1804-79) opfindelse af spidsprojektilet i 1849 gjorde det i 1850'erne og 1860'erne muligt at erstatte fodfolkets musketter med præcist skydende forladeperkussionsrifler, der dog snart blev afløst af riflede bagladevåben, der har været altdominerende gennem hele 1900-t.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki