Eli F. Heckscher, Eli Filip Heckscher, 1879-1952, svensk økonom og historiker. Heckscher var 1909-29 professor i nationaløkonomi og herefter indtil 1945 i økonomisk historie ved Handelshögskolan i Stockholm. Som økonom interesserede han sig især for udenrigshandelsteori og udviklede sammen med Bertil Ohlin det såkaldte Heckscher-Ohlin-teorem, der viser, hvorledes der internationalt vil ske en udligning af produktionsfaktorpriserne ved frihandel. Som økonomisk historiker etablerede Heckscher faget som en selvstændig disciplin i Sverige. Af hans store forfatterskab inden for international og svensk økonomisk historie kan især nævnes Merkantilismen (1931) og Sveriges ekonomiska historia från Gustav Vasa, 1-4 (1935-49).
Eli F. Heckscher
Faktaboks
Eli F. Heckscher
- Født
- 1879
- Død
- 1952
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.