handelskompagnier

oprettedes de første handelskompagnier i 1500-t., men størst betydning fik East India Company. Det grundlagdes af 125 storkøbmænd i London i 1600 og fik et charter, dvs. et privilegiebrev, udstedt af dronning Elizabeth 1., der gav det eneret på handel øst for Kap det Gode Håb. I 1661 blev privilegierne udvidet til at omfatte egen retspleje og ret til at holde en egen hær, hvor kompagniet handlede. I løbet af 1600-t. oprettedes handelsstationer i bl.a. Indien og Malaya, og i 1700-t. begyndte kompagniet at gribe ind i interne indiske anliggender. I konkurrence med det franske kompagni kom East India Company til at besidde stadig større landområder i Indien og grundlagde derved det britiske koloniherredømme i den del af verden. I 1700-t. blev også Canton (nuv. Guangzhou) i Kina en vigtig havn for kompagniets handel. I begyndelsen af 1800-t. fortsatte magtudvidelsen i Indien, men handelsprivilegierne blev gradvis ophævet af den britiske regering, og efter Sepoyoprøret i 1857 blev administrationen af Indien overtaget af den britiske stat. Kompagniet blev opløst i 1874, men havde i sin levetid haft stor betydning for handel og søfart mellem Europa og SØ-Asien, tidligt ved import af bomuldsvarer, te og porcelæn, senere for den britiske eksport af tekstiler og varer fra jern- og metalindustrien.

Andre vigtige britiske handelskompagnier har været det stadig eksisterende Hudson's Bay Company, der fik privilegiebrev i 1670 og især fik betydning for pelshandelen i det nordøstlige Canada, samt forskellige kompagnier, der deltog i slavehandelen på Afrika.

blev det vigtigste handelskompagni også et ostindisk, Vereenigde Oost-Indische Compagnie. Et privilegiebrev, også kaldet oktroj, udstedt i 1602, gav kompagniet eneret på den ostindiske handel samt ret til at anlægge handelsstationer, holde hære og administrere de områder, det måtte erhverve i Østen. Kompagniet erobrede støttepunkter i Indien og Sydafrika og besad fra midten af 1600-t. Ceylon (nuværende Sri Lanka), men dets vigtigste erobring blev store dele af det nuværende Indonesien. Dertil kom handel på Kina og Japan. Kompagniet nåede sit højdepunkt i slutningen af 1600-t., bl.a. takket være de forsyninger af krydderier, det bragte til Europa, mens det havde vanskeligere ved at klare sig i konkurrencen med East India Company i 1700-t. Det blev opløst i 1799; mange af dets landområder gik tabt under Napoleonskrigene, og Indonesien blev en hollandsk koloni.

blev flere tidligere kompagnier i 1664 samlet til to kompagnier med privilegier i henholdsvis Ost- og Vestindien og med en tættere regeringskontrol end i England og Holland (se Compagnie française des Indes). Størst betydning fik det ostindiske kompagni, Compagnie des Indes orientales, som oprettede handelsposter på Madagaskar og i Indien og i konkurrence med det britiske kompagni gradvis søgte at få større indflydelse på det indiske fastland. Efter flere krige midt i 1700-t. blev det trængt tilbage til nogle mindre handelsstationer, og kompagniet mistede derefter sit monopol i 1769 og opløstes under Den Franske Revolution i 1789.

Blandt andre lande, der oprettede handelskompagnier, var Sverige, hvor Ostindiska Kompaniet med sæde i Göteborg blev oprettet i 1731 og efter forskellige omdannelser fungerede indtil 1813.

oprettedes Ostindisk Kompagni i 1616 og Vestindisk-guineisk Kompagni i 1671, men de fik ikke større betydning. Et nyt Asiatisk Kompagni, oprettet i 1732, kom derimod til at spille en væsentlig rolle i 1700-t.s danske udenrigshandel. Under Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83 oprettedes tre nye danske kompagnier, Vestindisk Handelsselskab i 1778, Østersøisk-guineisk Handelsselskab i 1781 og Handels- og Kanalkompagniet i 1782, for at drage fordel af den danske neutralitet under krigen; se den florissante handelsperiode. De blev dog alle opløst kort efter krigens afslutning. Også handelen på Færøerne, Island, Grønland og Finnmarken var i perioder forbeholdt danske handelskompagnier.