våbenhandel

Våbenhandel, køb og salg af våben. Våbenhandel har især betydning i forbindelse med salg af våben, militære hjælpemidler og andre strategisk vigtige varer fra en producent i et land til militæret i et andet land. Handelen er normalt underkastet streng kontrol, idet den som oftest vil være led i det eksporterende lands udenrigspolitik, således at venligtsindede lande får adgang til at foretage indkøb, mens der vil være forbud mod eksport til lande, der betragtes som fjendtligtsindede. Handelen kan have form af en almindelig handel mellem en ikke-statslig producent og det fremmede militær, en overdragelse på gunstige økonomiske vilkår fra det eksporterende lands myndigheder til en alliancepartner, eller den kan være et led i handels- og bistandsaftaler mellem to lande. Inden for NATO-samarbejdet har USA leveret store mængder af våben til de øvrige medlemslande, mens en stor del af den kommercielle eksport er sket fra stormagter til ulande. Der har været gjort adskillige forsøg på at begrænse våbenhandelen gennem internationale aftaler som led i en verdensomspændende nedrustning, men det har vist sig vanskeligt at nå frem til effektive aftaler.

I flere lande, først og fremmest USA og en række andre vestlige lande, bl.a. Frankrig, Storbritannien, Italien og Sverige, samt Rusland, Kina, Israel, Sydafrika og visse ulande, bl.a. Indien, har den hjemlige våbenindustri stor økonomisk betydning og dermed mere eller mindre indflydelse på den statslige planlægning. Se også det militær-industrielle kompleks.