Gdańsk

Skibsbygning, søfart, handel og dertil knyttede erhverv dominerer beskæftigelsen. Det største og ældste skibsværft, Gdańskværftet, blev grundlagt i 1844, genopbygget efter 2. Verdenskrig og var i mange år Polens førende skibsværft. Efter systemskiftet i 1989 blev det opsplittet og privatiseret, men måtte lukke i 1996. Der findes stadig reparationsskibsværfter og værfter for mindre fartøjer. I havneområdet ligger også flere kemiske virksomheder, bl.a. en gødningsfabrik. Nordhavnen (1971-74) er omladningshavn for olie, kul og jernmalm og har en vanddybde på 18 m. I den østlige del af byen findes raffinaderi; byen har tillige maskin-, fødevare- og tekstilindustri. I Gdańsk findes 19 højere læreanstalter med i alt ca. 62.000 studerende. En del er oprettet specielt for at uddanne personale til skibsbygnings- og søfartserhvervene.

Gdańsk har som andre hansestæder lange, lige gader, der munder ud ved havnen. Der er ingen egentlig markedsplads, men den nederste del af Długa-gaden er bredere end de øvrige gader og udgør markedet Długi Targ ('det lange marked').

Gdańsk led svære skader under 2. Verdenskrig, men det genopbyggede centrum afspejler byens oprindelige struktur. Denne bymidte er stærkt præget af handel til især turister. I bydelene Główne Miasto (hovedbyen), Stare Miasto (den gamle by) og Stare Przedmieście (den gamle forstad) ligger en overvældende rigdom af bygninger fra gotik, renæssance og barok. Blandt de mest bemærkelsesværdige er bymuren med Den Gyldne Port foruden rådhuset, katedralen, Dwór Artusa (Artusgården) og den gamle mastekran. Moderne højhuskvarterer til en hurtigt voksende befolkning ligger i omegnskvartererne Stogi, Wrzeszcz, Oliwa og Orunia.

Fra Gdańsk er der færgeforbindelse til Sverige. Byen besøges årligt af ca. 1,3 mio. turister, der kommer for at opleve det gamle hansestadmiljø i centrum. Tidligere var også strand og bademuligheder en attraktion, men forureningen af Gdańskbugten fra Wisła forhindrer nu dette. De mange industrier forårsager en kraftig luftforurening; den er dog stærkt reduceret i de senere år.

Gdańsk nævnes første gang i 997. Den blev hansestad i 1200-t. og inddraget i krigene mellem Polen og den tyske korsridderorden, som i 1308 indtog byen. I 1454 kom Gdańsk under den polske krone og havde med sin havn ved mundingen af den sejlbare Wisła nærmest monopol på udenrigshandelen, herunder korneksport.

Ved Polens delinger i sidste halvdel af 1700-t. kom Gdańsk under Preussen. 1919-39 var den stærkt tysksindede by en selvstyrende fristad med eget Senat, men underlagt Folkenes Forbunds højkommissær og i toldunion med Polen. Adolf Hitler krævede i et ultimatum i 1938 Gdańsk indlemmet i Det Tredje Rige, og under 2. Verdenskrig blev havnen og det gamle centrum totalt ødelagt.

I 1945 blev Gdańsk atter polsk, og den tyske befolkning udvist. Den voksende utilfredshed med Polens kommunistiske styre affødte protestdemonstrationer i Gdańsk, hvilket i 1970 førte til blodsudgydelse. I 1980-81 opstod her fagforeningen Solidaritet.