Kętrzyn er en by i det nordøstlige Polen 65 km nordøst for Olsztyn; 28.400 indbyggere (2004). Indtil 1945 lå byen i det tyske Østpreussen.

Faktaboks

Også kendt som

Rastenburg (indtil 1945, byens tyske navn); Rastembork (1945-1950)

7 km uden for Kętrzyn, i Gierłoż, havde Adolf Hitler under 2. Verdenskrig sit hovedkvarter, Wolfsschanze. I forbindelse med evakueringen fra Wolfsschanze i januar 1945 blev halvdelen af Kętrzyn ødelagt. I 1950 fik byen sit nuværende polske navn efter historikeren og etnologen W. Kętrzyński (1838-1918). Efter krigen er en omfattende fødevareindustri med bl.a. sukker- og gærproduktion samt et bryggeri blevet opbygget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig