Roman Dmowski var en polsk politiker, medstifter af Det Nationaldemokratiske Parti i 1897. Dmowski ønskede polsk selvstændighed, men mente i modsætning til Józef Piłsudski, at midlet til at opnå dette var en forståelse med Rusland om polsk autonomi inden for det russiske imperium; 1907-1912 var han medlem af den russiske Statsduma. Dmowski tog fra 1915 ophold i Vesteuropa, hvor han arbejdede for Polens genrejsning og fulde selvstændighed. I 1917 dannede han Den Polske Nationalkomité. Under 1. Verdenskrig brugte de vestlige allierede denne komité som en polsk forhandlingspartner, og Dmowski blev en af Polens vigtigste repræsentanter på fredskonferencen i Paris i 1919. Dmowski var Polens udenrigsminister i 1923. Piłsudskis statskup i 1926 satte en stopper for hans politiske karriere. Dmowski var erklæret antisemit, beundrede stærke autoritære regimer, men anså Tyskland for Polens hovedfjende; han skrev bl.a. Tyskland, Rusland og det polske Spørgsmaal (1908) og Polsk Politik og Statens Genrejsning (1925).