Alexandru Vaida-Voevod

Alexandru Vaida-Voevod var en rumænsk politiker, premierminister tre gange i mellemkrigstiden.

Vaida-Voevod gjorde sig tidligt til talsmand for rumænerne i Transsylvanien i det daværende Østrig-Ungarn. Her var han formand for Det Rumænske Nationalparti fra 1896 og medlem af det ungarske parlament fra 1906 til 1918. Transsylvaniens nationale parti sluttede sig i begyndelsen af 1920 erne sammen med bondepartiet (fra Moldavien og Valakiet) og blev til det nationale bondeparti.

I oktober 1918 proklamerede han i Diæten (parlamentet i Budapest), at Transsylvanien havde ret til selvstyre. Efter proklamationen var han tæt på at blive lynchet af de ungarske parlamentarikere; så provokerende forekom hans udtalelse dem at være.

Efter Østrig-Ungarns nederlag i første verdenskrig fremsatte han i december 1918 som udenrigsminister i Transsylvaniens provisoriske regering ønsket om forening med Rumænien. Det blev vedtaget med stormende bifald på et folkemøde i Alba Iulia i december 1918.

Alexandru Vaida-Voevod deltog i 1919 i den rumænske delegation ved fredsforhandlingerne i Paris, hvor Transsylvaniens indlemmelse i Rumænien blev godkendt (Trianon-Traktaten). Som premierminister og udenrigsminister beordrede han i 1919 den rumænske hær til at angribe Ungarn, der blev besejret, og Béla Kuns rådsrepublik blev opløst. Først derefter kunne grænsen mellem de to lande fastlægges.

I 1919 blev Vaida-Voevod Rumæniens premierminister, men året efter afskedigede kongen ham på grund af uenighed om den store landreform. I 1932-1933 blev han atter premierminister i to korte perioder. I 1935 brød han ud af Det Nationale Bondeparti og stiftede den højreorienterede Rumænske Front, der ikke opnåede større politisk indflydelse.

Hans eftermæle er skæmmet af de antisemitiske holdninger, han i stigende grad lagde for dagen i 1930'erne.