Gábor Bethlen

Gábor Bethlen var fyrste af Transsylvanien fra 1613. Bethlens mål var genforeningen af det ungarske kongerige, som var blevet delt i tre i 1541. Udbruddet af Trediveårskrigen (1618-48) gav den protestantiske Bethlen anledning til at begynde kampen mod habsburgerne. I 1619 lykkedes det ham med støtte af tjekkiske protestantiske stænder at besætte Vestungarn, som var under habsburgernes dominans, og han blev valgt til konge. Tjekkernes nederlag i 1620 (se Slaget ved Det Hvide Bjerg) gjorde imidlertid, at Bethlen blev nødt til at trække sig tilbage og frasige sig kongetitlen. Ved fredsslutningen i Nikolsburg i 1621 fik han dog hele det nordøstlige Ungarn.

Da en ny krig mod habsburgerne endte resultatløst med Wienerfreden i 1624, forsøgte Bethlen at skabe en alliance mod habsburgerne mellem de protestantiske magter, bl.a. Danmark. Men hjælpen udeblev, og han måtte slutte fred i 1626 i Pozsony (Bratislava). I de sidste tre år af sit liv prøvede Bethlen at vinde den svenske kong Gustav 2. Adolf og den russiske zar Mikhail for sine planer om at erobre den polske trone.