József Révai, 12.10.1898-4.8.1959, ungarsk politiker og forfatter. Révai var fra ungdommen knyttet til det kommunistiske parti og blev fængslet for sine aktiviteter i 1930. Efter frigivelsen rejste han til Sovjetunionen, hvor han arbejdede for Komintern. I 1944 vendte han hjem og tilsluttede sig den kommunistiske ledergruppe. Han var 1945-50 chefredaktør for avisen Szabad Nép og medlem af politbureauet og Centralkomitéen. I 1949 blev Révai minister for folkeoplysning og i 1953 vicepræsident for Præsidiet. Efter opstanden i 1956 blev han på ny medlem af Centralkomitéen.