Bonderoser i Mecsek-bjergene, Ungarn.
Blomstrende Paeonia officinalis ssp. banatica i skovene på bjerget Somos i den østlige del af Mecsek. Somos når op i 520 meters højde.

Mecsek er et kalkholdigt bjerglandskab mellem floderne Donau og Drava i Baranya-regionen i det sydlige Ungarn. Bjergene når i den nordlige del op i 682 meters højde. På skråningerne af det højeste bjerg, Zengő, vokser 90 % af bestanden af en sjælden underart af bonderose, Paeonia officinalis ssp. banatica, der af nogle forskere anses for en selvstændig art, Paeonia banatica.

Mecsek-området har en betydningsfuld minedrift på grund af rige kul- og uranforekomster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig