Mozgó Világ, (ung. 'den sig bevægende verden'), ungarsk tidsskrift fra 1975; forum for moderne litteratur, nye kunstretninger og kritik. Mozgó Világ var i stadig polemik med de officielle kulturinstitutioner, hvilket resulterede i, at bladet i 1981 blev lukket nogle måneder, og at redaktøren István Kulin (f. 1943) blev fjernet. I slutningen af 1983 sagde hele redaktionen op i protest. Året efter genopstod tidsskriftet under samme navn, fra 1991 udgivet af Mozgó Világ Fonden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.