Gyldendals Teaterleksikon

ARTE

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

ARTE, Arbejderbevægelsens Teatercentral, organisation stiftet 1946 med det formål ‘at vække Befolkningens interesse for Teater, anden dramatisk Kunst samt Musik’. Bag ARTE stod en række organisationer med tilknytning til arbejderbevægelsen samt kunstnere fra teater- og musikverdenen og deres organisationer. ARTE knyttede et organisatorisk net ud over landet, først og fremmest i de større byer, og sendte teaterforestillinger med samtidens dramatik på turné, bl.a. i samarbejde med Andels-Teatret (stiftet af FDB i 1948). Da ARTE, Andels-Teatret og Dansk Folkescene (med konservativt bagland) i 1963 blev omdannet til Det Danske Teater, ophørte ARTE som producent og samlede sig om formidlingen af teatrets og koncertlivets produktioner og om distribution af teaterbilletter inden for de gældende abonnements- og rabatsystemer, først i Kbh. og siden 1975 i en landsdækkende ordning. 2002 gik ARTE i betalingsstandsning, og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab overlod med udgangen af sæson 2002/03 formidlingen af abonnementer og fremstillingen af sæsonbrochure til andre leverandører. ARTE-booking og ARTE-udland videreføres dog indtil videre, og BILLETnet har øget sin aktivitet.

Bibliografi: Lundqvist, B Arte gennem 40 år: kulturpolitik i praksis 1986.

 


Artiklen ARTE er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om ARTE
ARTE
Arbejderbevægelsens Teatercentral , organisation s ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Musik
Klassisk musik og jazz, folkemusik, rock, funk og rap ...Artikel i Den Store Danske
Musik
...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BL-M
13/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki